imola fokus concrete 1
Creative Concrete serien blev præsenteret på Cersaie messen efteråret 2013 og læner sig stilmæssigt op af sin velkendte navnebror, Concrete Project. Fliseserien har, som navnet antyder, et råt beton look med en svagt struktureret overflade, der passer fint ind i både private hjem for såvel butikker eller caféer.

Creative Concrete flisen fås i seks forskellige formater, lige fra de kvadratiske formater 10x10 cm, 45x45 cm, 60x60 cm og 90x90 cm til de rektangulære formater 30x60 cm og 45x90 cm. Serien laves i to forskellige overflader, der udover den normale overflade tæller en mere skridsikker udgave med en R11 overflade. 60x60 cm formatet laves endvidere i en flot ny seks-kantet variant som er helt unik for serien. Herudover så har serien også dens helt egne dekor og bort fliser at byde på, med flotte særprægede mønstre.

imola fokus concrete 2

Serien fås i fem forskellige farver; Hvid (W), Beige (B), Grå (G), Mørkegrå (DG) og Sort (N), der alle kan ses nedenfor. Farveskalaen favner bredt og kan bruges i alt fra lyse rum der mangler lidt mørk kontrast, til mindre rum hvor man ønsker flisen giver lidt lys og liv.

Flisens udseende og overflade gør den let at vedligeholde og derved ideel til alle boligens rum. Samtidig er seriens formater rektificeret og modulare, hvilket giver mange spændende kombinationsmuligheder til at skabe helt unikke løsninger. De små og aflange formater i andre farver end hovedflisen kan bl.a. bruges som bort / dekor flise.

For oplysning om nærmeste forhandler, kontakt os da venligst på tlf.: 75 81 40 34  
web: colourceramica.dk